Bjerregaard Camping
Bjerregård strand ligger ud til Ringkøbing Fjord ved Bjerregaard Camping. Det er en lille familievenlig strand med fint sand og lavt vand.
Stranden er ligeledes optimal for vandsport, eksempelvis kitesurfing. Vandsport på stranden er dog forbeholdt campingpladsens gæster, mens der er fri badning for alle. Campingpladsen har mange faciliteter, herunder legeplads, heste og udlejning af kano, kajak og Stand Up Paddle (SUP) - board. Fra parkeringspladsen er der cirka 10 minutters gang til Vesterhavet. Stranden er hyppigt besøgt af campinggæster, både fra ind- og udland. Der kan køres til campingpladsen via Sønder Klitvej, hvor der findes parkering ved hovedindgangen til Bjerregaard Camping. Fra parkeringen er der omtrent 500 meter til stranden af anlagt sti, der giver adgang til stranden for kørestolsbrugere og badegæster med barnevogn. Toiletter findes kun ved hovedbygningen/parkeringspladsen. Ved stranden findes der information om badevand- og forhold.